Bamse og Kylling: Eventyr i den hemmelige skov

Dansk børnefjernsyn har gennem årtier skabt elskede figurer, der har formået at fange børns hjerter og fantasier. Blandt disse står en gul bjørn med en karakteristisk stemme og hans trofaste, fjerklædte ven i en særstatus: Bamse og Kylling. Disse ikoniske figurer fra DR har siden deres debut i 1980'erne været en fast del af mange danske børns opvækst, og deres eventyr i den hemmelige skov har formået at underholde generation efter generation. Men hvem er de egentlig, hvor kommer de fra, og hvorfor fortsætter de med at fascinere, selv årtier efter deres første optræden på skærmen? Denne artikel dykker ned i Bamses og Kyllings verden, afslører historien bag deres succes, og afliver nogle af de myter, der har omgivet dem gennem tiden.

Hvem er Bamse og Kylling?

Kernen i det populære univers er den store, gule Bamse – en figur der i sin essens repræsenterer et barn på omkring fire til seks år. Han er rund, dominerende og har en charmerende, men til tider klodset sprogbrug. Hans særlige måde at tale på, ofte med udtalefejl og sprogblomster som 'tivertifald', 'værsesgo' og 'molodi', er blevet et af hans mest genkendelige træk. Bamse er et elsket og forkælet barn, der kan tillade sig at være uartig, fordi 'folk holder alligevel af ham', som Alberte Winding, der spiller Luna, har bemærket. Han er 'glad, iderig, spontan og egoistisk', hvilket gør ham til en universel karakter, som mange børn kan identificere sig med.

Kylling er Bamses bedste ven og en figur, der trods sin tilsyneladende ydmyge fremtoning ofte er den klogeste af de to. Kylling er omkring fire år gammel og kan kun sige forskellige ordstumper og lyde, hvilket skaber en sjov kontrast til Bamses mere talende, men barnlige, karakter. DR har defineret Kylling som intetkøn, hvilket overlader det op til den enkelte seer at bestemme Kyllings køn, selvom karakteren ofte omtales som 'han-køn' af de voksne medvirkende.

Senere kom også Ælling til i 1993, som den yngste ven i skoven. Ælling er en dukke i menneskestørrelse, der spiller rollen som den irriterende lillesøster på halvandet år. Hun blev introduceret, fordi skaberne 'manglede en tredje figur og en i toårsalderen, som også kunne repræsentere den helt lille seer.' Ælling er af hunkøn og er skabt af Katrine Hauch-Fausbøll og Hans Emil Gjerding.

Ud over de tre hovedfigurer befolkes Bamses univers af en række voksne venner: Aske, Luna og Viola. Disse menneskelige karakterer fungerer som ankerpunkter i Bamses fantasiverden, der balancerer mellem realisme og eventyr.

Seriens Historie og Udvikling

Bamses rejse på skærmen startede længe før 'Bamses Billedbog' blev et kendt begreb. Bamse optrådte første gang i DR's børne-tv-programmer i 1982 som en del af programmet 'Døren går op'. Her boede han i et stort lyserødt rum sammen med menneskene Aske og Pernille. I starten havde Bamse ikke mange replikker, men hans rolle voksede gradvist, og i de sidste programmer i det lyserøde værelse blev figuren Kylling til med hjælp fra seerne selv.

I 1983 tog Bamse på en uforglemmelig rejse i 'rumpære nr. 12' til rummet og den blå planet i programmet 'Fjernsyn for Dyr'. På planeten Joakim mødte han væsnet Forlæns og Baglæns – et dyr med hoved i begge ender – samt den nikkende blomst og planetpasseren Arthur, kendt for sin sang 'Jeg har lynende travlt'. Det var under denne periode, at Bamse så småt begyndte at udvikle sin karakteristiske læspen, selvom han stadig talte et fejlfrit sprog. Disse 13 oprindelige udsendelser blev senere klippet ned til 8 afsnit og genudsendt som en del af 'Bamses Billedbog' med Bamse og Kylling, der læste om oplevelserne i Bamses huskebog.

Den 10. juli 1983 flyttede Bamse til det program, der for alvor cementerede hans status som en dansk børne-tv-legende: 'Bamses Billedbog'. Her slog han sig ned i den hemmelige skov i et hus, han selv havde bygget. Pernille var rejst til 'De varme lande', og Luna kom til skoven, hvor hun boede i sin frakke, der var stor nok til at fungere som telt. Selvom hun først var bange for Bamse, blev de hurtigt rigtig gode venner.

'Bamses Billedbog' blev en enorm succes og løb fra 1983 til 2008 med over 150 episoder, hvilket gør den til en af dansk tv's længste serier. Serien formåede at engagere småbørn ved at tage udgangspunkt i konflikter og ønskeopfyldelse fra deres egen hverdag og forlægge dem til Bamses eventyrverden.

Ud over de almindelige afsnit blev der i 1996 produceret en tv-julekalender, 'Bamses Julerejse', skabt og skrevet af Elin Bing. Her forsøger Bamse, Kylling og Ælling at aflevere tre af julemandens ting, men bliver konstant forhindret af en drillenisse, der hader julen. Fra denne julekalender stammer Bamses berømte vending: 'Kom jul, kom sne, kom gaver.'

Efter 'Bamses Billedbog's afslutning fortsatte Bamses univers med nye produktioner. I 2010 kom 'Bamses lillebitte billedbog', en serie på syv afsnit målrettet de 2-4-årige, som havde premiere på DR1 og DR Ramasjang. Og i september 2017 blev tv-filmen 'Bamse møder den store verden' sendt på DR Ramasjang, den første tv-optagelse med Bamse-figuren siden 2010. Filmen blev lavet af det originale tv-hold, inklusive manuskriptforfatter og instruktør Katrine Hauch-Fausbøll, Søren Hauch-Fausbøll som Bamse, Brian Patterson som Kylling og Gitte Melgaard som Ælling.

Mytteriet om Bamses Hus

Et af de mest vedholdende spørgsmål, der har kredset om Bamse og Kylling, handler om placeringen af Bamses karakteristiske hus. Historien om husets skiftende lokationer er et fascinerende indblik i udfordringerne ved at producere børne-tv, når populariteten tager overhånd.

Oprindeligt lå Bamses hus i Gyngemosen ved TV-Byen i Søborg. Dette var den første 'hemmelige skov', hvor de tidlige eventyr udspillede sig. Men som seriens popularitet voksede, opstod der et uventet problem: Tilskuere, navnlig børn, begyndte at valfarte til optagelsesstederne. Disse børn, der endnu ikke forstod magien bag tv-produktion, blev forvirrede og skræmte, når de så Bamse tage sit hoved af mellem optagelserne. Dette gjorde optagelserne besværlige og forstyrrende for både hold og figurer.

Som en direkte konsekvens af dette blev huset i 1986 flyttet til skoven bag Rungstedgård. Flytningen var et forsøg på at finde et mere afsidesliggende sted, hvor produktionen kunne foregå uforstyrret. Men selv her var huset ikke helt i fred for nysgerrige blikke.

Derfor blev Bamses hus i foråret 1999 igen flyttet, denne gang til dets nuværende placering i mere diskrete omgivelser ved Metalskolen Jørlunde. Her har det ligget siden, beskyttet mod uforstyrret produktion og bevarelse af illusionen for de yngste seere.

Her er en oversigt over Bamses hus' rejse:

Denne historie om husets flytninger understreger DR's engagement i at bevare den magiske oplevelse for børnene, samtidig med at de sikrer et optimalt arbejdsmiljø for produktionen.

Bag Figurerne: Skabere og Stemmer

Bag den elskede gule bjørn og hans venner står en række talentfulde individer, der har formet Bamses univers. Hovedarkitekten bag 'Bamses Billedbog' er instruktøren Katrine Hauch-Fausbøll (f. 1945), som fik ideen til serien og har været en drivkraft i dens udvikling. Hun har udtalt, at Bamses udsendelsers hovedformål er 'at give de yngste seerere en god historie, som de kan identificere sig med følelsesmæssigt.' Hun har også forsvaret Bamses barnlige sprogbrug, idet hun mener, det 'kan stimulere børnenes sproglige udvikling, uanset om de lærer sig et "korrekt" eller "ukorrekt" nyt ord.' Katrine Hauch-Fausbøll gik på pension i 2012, og der var derfor ingen umiddelbare planer om at fortsætte serien i sin daværende form. Dog var hun med på holdet bag filmen 'Bamse møder den store verden' i 2017.

En anden central skikkelse var manuskriptforfatter Elin Bing (1939-2012), der ofte stod for manuskripterne og var kendt for at opfinde mange af de sjove og barnlige udtryk, der blev Bamses særkende, herunder det ikoniske ord 'tivertifald'.

Den navnkundige B&U-chef hos DR, Mogens Vemmer, spillede også en afgørende rolle i skabelsen og succesen af programmer som 'Bamse og Kylling'. Han omdannede Børn- og Ungdomsafdelingen til en rugekasse for talenter og blev anerkendt for at skabe 'verdens bedste børne-tv'. Mogens Vemmer døde i en alder af 84 år, men hans arv lever videre gennem de mange populære børneprogrammer, han var med til at forme.

Stemmerne bag figurerne er også afgørende for deres charme. Søren Hauch-Fausbøll har spillet Bamse, Brian Patterson har spillet Kylling, og Gitte Melgaard har spillet Ælling i de seneste produktioner som 'Bamse møder den store verden'.

Musikken i Bamses univers er et kapitel for sig. Mange af sangene er skrevet og sunget af Aske Bentzon. Disse sange er kendetegnet ved vuggende rytmer, stemningsfulde akkordrundgange og en varm tone, selvom nogle også kan have en melankolsk eller uudgrundelig stemning. Sangene er i høj grad med til at skabe den unikke atmosfære i Bamses verden og er blevet rigtige børneklassikere. Introen til Bamse, der har fulgt figuren fra starten, er en lille tegnefilm af den danske animator Kjeld Simonsen.

Bamses Sprog og Popularitet

Bamses sprogbrug har ofte været genstand for debat. Med sin klodsede tale og utraditionelle ord som 'tivertifald' har han skilt sig ud. Men netop denne barnlige tilgang til sproget er ifølge skaberen Katrine Hauch-Fausbøll med til at gøre ham identificerbar for målgruppen på to- til fem-årige børn. Hun mener, at Bamse kan 'stimulere børnenes sproglige udvikling, uanset om de lærer sig et "korrekt" eller "ukorrekt" nyt ord'. Det er en pædagogisk tilgang, der anerkender, at børns sprogudvikling ikke altid følger en lige linje, og at leg med ord er en vigtig del af processen.

Populariteten af Bamse og Kylling skyldes også den måde, børn kan identificere sig med Bamse. Han er 'et elsket, forkælet barn og kan godt sige, at nu vil han være uartig, for folk holder alligevel af ham', som Alberte Winding har forklaret. Birgitte Fredsby, tidligere chefredaktør i DR's B&U-afdeling, har beskrevet Bamse som en 'glad, iderig, spontan og egoistisk' karakter, der er universel og let at genkende sig selv i for børn. Den indbyrdes 'hakkeorden' mellem figurerne – Bamses dominans over Kylling, men Kyllings ofte klogere hoved – er inspireret af børns egen måde at lege på, hvilket gør dynamikken relaterbar og genkendelig for det unge publikum.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Her besvarer vi nogle af de mest almindelige spørgsmål om Bamse og Kylling, som ofte dukker op blandt fans og nysgerrige seere.

Er Bamse og Kylling forbudt i Sverige?

Nej, Bamse og Kylling er ikke forbudt i Sverige. Dette er en udbredt misforståelse. Serien blev kun vist i et begrænset omfang på SVT, men der har aldrig været et officielt forbud mod den. Det er en populær dansk børneserie, der har været sendt på DR fra 1983 til 2008, og der er intet, der tyder på, at den skulle være blevet forbudt i Sverige.

Hvor ligger huset fra Bamse og Kylling?

Bamses hus har haft flere lokationer gennem tiden for at sikre uforstyrrede optagelser. Oprindeligt lå det i Gyngemosen ved TV-Byen i Søborg. I 1986 blev det flyttet til skoven bag Rungstedgård, og i foråret 1999 blev det igen flyttet til dets nuværende, mere diskrete placering ved Metalskolen Jørlunde, hvor det stadig findes den dag i dag. Du kan finde en mere detaljeret oversigt over husets historie tidligere i artiklen.

Er Bamse (karakteren) død?

Nej, selve karakteren Bamse er ikke død. Den forvirring opstår ofte, fordi Mogens Vemmer, den navnkundige DR B&U-chef, der var en afgørende figur bag populære børneprogrammer som 'Bamse og Kylling', desværre er afgået ved døden i en alder af 84 år. Han var en central skikkelse i dansk børne-tv, men hans bortgang har ingen indflydelse på karakteren Bamse, som fortsat lever i DR's programmer og børnenes bevidsthed.

Er Bamse og Kylling dansk?

Ja, Bamse og Kylling er uomtvisteligt en dansk tv-serie. Den blev produceret af Danmarks Radio (DR) fra 1983 til 2008 og er skabt ud fra en idé af den danske instruktør Katrine Hauch-Fausbøll. Manuskripterne blev ofte skrevet af den ligeledes danske forfatter Elin Bing. Serien er et flagskib inden for dansk børne-tv og har haft stor kulturel betydning i Danmark.

Arven efter Bamse og Kylling

Med over 150 episoder er 'Bamses Billedbog' ikke blot en af Danmarks længste tv-serier, men også en af de største kommercielle succeser inden for salg af relaterede produkter. Fra børnebøger og dukker til sweatshirts, babymadskåle, legefigurer i plastic, sove/legebamser og klistermærker – Bamses, Kyllings og Ællings portrætter har prydet utallige effekter, der har bragt figurerne ind i børnefamiliernes hjem på nye måder.

Selvom den oprindelige serie er afsluttet, og Katrine Hauch-Fausbøll er gået på pension, lever arven fra Bamse og Kylling videre. DR's børnekanal DR Ramasjang benytter fortsat Bamse til forskellige events og genudsender populære afsnit, hvilket sikrer, at nye generationer af børn kan opleve den magi og de eventyr, som Bamse og hans venner byder på. Bamses univers er en tidløs fortælling om venskab, fantasi og hverdagens små og store udfordringer, fortalt på en måde, der både underholder og stimulerer de yngste seere. Det er et vidnesbyrd om den dybe og varige indflydelse, som disse elskede danske figurer har haft på generationer af børns opvækst.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Bamse og Kylling: Eventyr i den hemmelige skov, kan du besøge kategorien Kufferter.