Ordblindhed: Kan den trænes væk eller forebygges?

Ordblindhed er en vedvarende og ofte livslang vanskelighed med at lære at læse og skrive. Det er et problem, der ikke forsvinder af sig selv med alderen, og selv en dedikeret pædagogisk indsats kan til tider synes utilstrækkelig. Dette fører ofte til frustration hos både børn, forældre og lærere. Men hvad nu hvis vi kunne gribe ind langt tidligere – allerede inden læseundervisningen for alvor begynder? Forskning peger på, at forebyggelse er langt mere effektiv end senere specialundervisning. Lad os udforske, hvordan tidlig identifikation og målrettet træning kan bane vejen for en bedre læseudvikling for børn i risiko.

Allerede i den første læse- og staveundervisning skiller ordblinde børn sig typisk ud fra deres klassekammerater. De kæmper med at huske bogstaver, kan ikke finde ord, der begynder med et bestemt bogstav, og deres "læsning" er ofte udenadslære snarere end en reel forståelse af teksten. Mange forældre får at vide, at "det nok skal komme", eller at barnet blot er "lidt sent på den". Desværre er virkeligheden for alt for mange af disse børn, at de ikke indhenter det tabte ved blot at få længere tid. De sakker længere og længere bagud, og hverdagen i skolen – og fritiden med alt for svære lektier – bliver en konstant kamp. Når de pædagogiske tiltag endelig sættes i gang, er skaden ofte allerede sket.

Forebyggelse frem for helbredelse

Præcis som det gælder for mange andre områder, er det bedre at forebygge end at helbrede, når det kommer til læsevanskeligheder. Undersøgelser viser, at forberedende undervisning inden læsestart har en markant større effekt end specialundervisning senere i skoleforløbet. Den store udfordring er dog at identificere, hvilke børn der er i risiko for at udvikle ordblindhed, da en målrettet indsats netop er mest gavnlig for disse børn. For at optimere den forebyggende undervisning er det essentielt at udnytte den eksisterende viden om vedvarende læsevanskeligheder.

Hvad kendetegner ordblinde børn?

Det har længe været kendt, at ordblindhed ofte er arveligt. Børn af ordblinde forældre har en betydeligt højere risiko for at udvikle læsevanskeligheder end børn af normaltlæsende forældre. Det er dog vigtigt at understrege, at langt fra alle børn med ordblinde forældre selv bliver ordblinde. Et forskningsprojekt fra Københavns Universitet, ledet af Carsten Elbro, har fulgt en gruppe børn af ordblinde forældre for at undersøge, om man tidligt – altså før skolestart – kunne forudsige, hvilke børn der ville få læsevanskeligheder, og hvilke der ville udvikle sig normalt.

Træningsundersøgelsen i børnehaveklassen

Da en stor del af børnene i undersøgelsen havde ordblinde forældre, var der en forventning om, at mange ville få læsevanskeligheder, hvis der ikke blev gjort en særlig indsats. Derfor valgte forskerne at kombinere undersøgelsen af tidlige tegn på læsevanskeligheder med en træningsundersøgelse i børnehaveklassen. Formålet var at belyse effekten af at give risikobørn en læseforberedende undervisning lige inden den egentlige læseundervisning begyndte. Utallige undersøgelser peger på, at ordblindhed ofte skyldes vanskeligheder med at læse ukendte ord, hvilket igen kan forklares med en utilstrækkelig fonologisk opmærksomhed. Derfor blev træningen i børnehaveklassen specifikt rettet mod at forbedre denne fonologiske opmærksomhed som et forebyggende tiltag.

Hvad er sproglig og fonologisk opmærksomhed?

Sproglig opmærksomhed er en bred betegnelse for forskellige grader af bevidsthed om sprogets formside og brug. Børn fokuserer normalt på sprogets indhold, men lejlighedsvis kan sprogets form trænge sig på. Det kan være, når et barn opdager, at mange ord betyder næsten det samme, men alligevel signalerer forskellige nuancer (f.eks. 'goddag', 'hej', 'davs'). Eller når de undrer sig over ordspil og rim. Dette er hverdags eksempler på en begyndende opmærksomhed på sprogets form.

Fonologisk opmærksomhed er en specifik del af den sproglige opmærksomhed, der handler om sproglyd. Det er evnen til at skifte fokus fra ordets betydning til dets lydlige opbygning. Når førskolebørn begynder at rime, er det et af de første tegn på fonologisk opmærksomhed. At 'kat', 'hat' og 'nat' kan hænge sammen, er uforståeligt ud fra deres betydning, men bliver klart, når man opdager, at de lyder ens – de rimer. Denne form for fonologisk opmærksomhed opstår ofte spontant, og de fleste børnehaveklassebørn kan rime.

Derimod kommer fonembevidsthed ikke af sig selv. Hvor fonologisk opmærksomhed dækker opmærksomhed på sprogets lydside bredt, er fonembevidsthed et snævert begreb, der kun henviser til opmærksomhed på enkeltlydsniveau. Man er fonologisk opmærksom på enkeltlydsniveau, hvis man kan finde ord, der begynder med samme lyd (f.eks. 'sandkage' og 'søløve'), på trods af deres forskellige betydning. En elev, der kan fjerne den sidste lyd fra ordet 'dansk' og få 'dans', udviser også opmærksomhed på enkeltlyde.

Danmarks bidrag til fonologisk opmærksomhedstræning

Danmark har allerede et verdensberømt ry inden for fonologisk opmærksomhedstræning. Et svensk/dansk forskningsprojekt fra 1988, der involverede fonologisk opmærksomhedstræning i bornholmske børnehaveklasser, var det første, der påviste, at det var muligt at arbejde med og forbedre elevernes fonologiske opmærksomhed uden brug af bogstaver og læsning. Dette projekt betragtes som en milepæl i det forebyggende arbejde mod læsevanskeligheder og er siden blevet gentaget i en række lande.

Mange undersøgelser har siden vist, at elever med god fonologisk opmærksomhed har lettere ved den første læseindlæring. Det er dog ikke tilstrækkeligt at være sproglig opmærksom i bred forstand. Man ved også, at fonologisk opmærksomhed på enkeltlydsniveau kan optrænes uden brug af bogstaver, men træningen er langt mere effektiv, hvis bogstav og lyd går hånd i hånd. Endelig har den tid, man bruger på arbejdet med enkeltlyde, vist sig at have en overordentlig stor betydning for træningens effekt. Det er altså ikke nok blot at arbejde med rim og stavelser (større lydlige enheder) i den fonologiske opmærksomhedstræning. Hvis den fonologiske opmærksomhedstræning skal have en effekt på den senere læseudvikling, må den nødvendigvis indeholde et systematisk arbejde med sprogets enkeltlyde.

Det giver stof til eftertanke, at danske børnehaveklasser ofte arbejder med sproglig opmærksomhed i bred forstand, mens den fonologiske opmærksomhedstræning optræder sjældnere og ofte som enkeltelementer i den øvrige undervisning. En undersøgelse af 77 børnehaveklasseledere viste, at 73 af dem brugte rim og remser, mens kun 37 arbejdede med enkeltlyde, og 25 inddrog bogstaver i undervisningen. Mange voksne læsere lærte i sin tid at læse ved at sætte bogstaver sammen og opdagede selv koblingen mellem lyd og bogstav. Men for elever med dårlige forudsætninger kan den direkte instruktion i netop denne kobling være altafgørende.

Træning af fonologisk opmærksomhed hos børn med ordblinde forældre

Selvom mange undersøgelser viser, at man kan optræne fonologisk opmærksomhed inden læsestart, findes der kun få rapporterede undersøgelser med fonologisk træning specifikt rettet mod børn af ordblinde forældre. En australsk undersøgelse af Bryan Byrne og hans kolleger viste, at selv med 40 minutters ugentlig træning over 16-20 uger, oplevede 32% af børnene med ordblinde forældre ingen fremgang i fonologisk opmærksomhed, og yderligere 20% kun marginal fremgang. Dette tyder på, at netop børn af ordblinde forældre kan have sværere ved at forbedre deres fonologiske opmærksomhed, end man tidligere har antaget.

Deltagerne i den danske undersøgelse

Den danske undersøgelse fulgte i alt 158 børn fra starten af børnehaveklassen. Heraf havde 88 børn ordblindhed i familien (mindst én forælder med massive læsevanskeligheder i skoletiden og stadig vanskeligheder med at læse nye ord). De resterende 70 børn var fra familier uden læsevanskeligheder. Børnene med ordblinde forældre var spredt ud på mange forskellige skoler på Sjælland, mens kontrolgruppen var samlet på tilfældigt udvalgte skoler i Storkøbenhavn.

Halvdelen af de børnehaveklasseledere, der havde et barn fra undersøgelsen i deres klasse, blev tilbudt at deltage i træningsundersøgelsen. Træningen blev varetaget af den enkelte børnehaveklasseleder som klasseundervisning for samtlige elever i klassen. Denne tilgang blev valgt for at sikre, at formen direkte kunne overføres til andre skoler efter projektperioden.

Projektlærernes kvalifikationer og træningsprogrammet

Projektlærerne var almindelige børnehaveklasselærere, der modtog et 15 timers kursus i fonetik og artikulation inden træningsundersøgelsens start. Kurset orienterede dem også om forskningsprojektet og opbygningen af det træningsmateriale, de skulle følge.

Træningsmaterialet blev udarbejdet specifikt til denne undersøgelse med fokus på elever med dårlige sproglige forudsætninger. I modsætning til mange eksisterende materialer startede det ikke med lange introduktioner eller generelle sproglege. I stedet blev der fokuseret på enkeltlyde i hele træningsperioden, men med en meget langsom progression. Hver anden uge blev eleverne præsenteret for to nye lyde, og hver anden uge blev tidligere gennemgåede lyde repeteret gennem forskellige sproglege.

Materialet bestod af daglige øvelser af cirka 30 minutters varighed over et forløb på 17 uger. Det startede med en introduktionsuge med generelle artikulationsøvelser (mundgymnastik) og opgaver, hvor eleverne skulle rette en hånddukkes udtalefejl i ord (f.eks. 'et fus' til 'et hus').

I de efterfølgende to uger blev de ni vokaler, der har et tilsvarende bogstav på dansk, gennemgået. Vokalerne blev identificeret i ord fra børnerim, og det blev afgjort, om vokalen udtales med åben mund (/a/), smilemund (/i/) eller trutmund (/y/). Derefter koncentrerede materialet sig om de 17 konsonantlyde, som blev gennemgået efter samme faste "opskrift". De to lyde, der blev introduceret i samme uge, var valgt, så de adskilte sig meget i artikulation (f.eks. /m/ og /s/).

Arbejdet med de enkelte lyde

Under gennemgangen af en lyd, f.eks. /m/, fulgte læreren et fast mønster:

• Underviseren læste et børnerim op med mange ord indeholdende lyden (f.eks. "Mogens, Mogens missekat" for /m/).
• Lyden blev beskrevet ("/mmm/" – lyder som når man får god mad).
• Lydens navn ("æm") og form (m, M) blev introduceret.
• Eleverne fandt ord og navne, der begyndte med lyden.
• Underviseren beskrev lydens artikulation: mundens position (åben/lukket), luftens vej (næse/mund) og tungens placering. For /m/ blev det forklaret, at munden er lukket, luften siver ud gennem næsen, og at det er en "næseslyd".

På denne måde tilegnede eleverne sig viden om den enkelte lyd:

• Hvordan lyder den?
• Hvordan skrives den?
• Hvad hedder den?
• Hvilke navne og ting begynder med denne lyd?
• Hvordan har vi munden og tungen, når vi siger denne lyd?

Læseforberedende aktiviteter med dagens lyd

For at være klar til den første læsning er det ikke nok at kende forbindelsen mellem det enkelte bogstav og den tilhørende lyd. Man skal også kunne blande lydene sammen som en lind strøm fra venstre mod højre for at danne ord. Materialet arbejdede med denne form for lydsyntese uden at inddrage læsning af hele ord.

Der blev arbejdet med forlyd og rimdel for at tydeliggøre betydningen af det enkelte fonem i et ord. Eksempelvis blev rimdelen "ål" introduceret med en tegning. Ved at sætte /mmm/ foran "ål" fik man "mål". Derefter blev /sss/ sat foran "ål" for at skabe "sål". Dette skabte minimale par som "mål" og "sål", der lydligt ligner hinanden, men adskiller sig ved forlyden. Øvelsen blev også lavet med vrøvleord, f.eks. "åg", hvor tilføjelse af /mmm/ skabte "mug", og /sss/ skabte "suk", hvilket understregede, hvordan lyde gør hele forskellen.

Repetitionsugerne indeholdt forskellige opgavetyper som konsonantmemory (find to billeder med samme forlyd) og artikulationslege (parring af lyde med samme artikulationssted, f.eks. læbelyde som /b/, /p/, /m/ over for bagtungelyde som /g/, /k/, /j/). Yderligere information om træningen kan findes i materialet "På vej til den første læsning", udgivet af forlaget Alinea i 1996.

Hvordan blev børnenes færdigheder vurderet?

Børnene blev testet med et omfattende testbatteri lige inden børnehaveklassens start for at få en detaljeret beskrivelse af deres sproglige færdigheder, herunder bogstavkendskab, udtale og skriftkendskab. Derefter blev de testet igen i begyndelsen af 1. og 2. klasse med et mindre testbatteri. I denne artikel fokuseres der på de vigtigste tests i forbindelse med træningsforløbet.

Elevernes fonologiske opmærksomhed blev testet i begyndelsen af børnehaveklassen og i begyndelsen af 1. klasse (før og efter træningen). De fonologiske tests bestod af en identifikationsopgave (f.eks. at udpege et billede, der begynder med en bestemt lyd) og en analyseopgave (f.eks. at fjerne en lyd fra et ord og sige, hvad der er tilbage). Resultaterne fra disse to opgaver blev lagt sammen for at give et samlet mål for fonologisk opmærksomhed.

Effekten af træningen på elevernes fonologiske opmærksomhed

De risikobørn (børn af ordblinde forældre), der deltog i det 17 ugers træningsprogram, oplevede en signifikant større fremgang i fonologisk opmærksomhed i løbet af børnehaveklassen sammenlignet med de risikobørn, der ikke modtog træning. Sammenligner man med kontrolbørnene (børn af forældre uden læsevanskeligheder), var disse børn generelt mere fonologisk opmærksomme både før og efter børnehaveklassen. Det mest bemærkelsesværdige var dog, at de trænede risikobørn gik frem i samme tempo som kontrolbørnene, mens de utrænede risikobørn sakker bagud i løbet af børnehaveklassen.

Sammenligning af fremgang i fonologisk opmærksomhed

Disse resultater understreger den afgørende betydning af tidlig og målrettet fonologisk opmærksomhedstræning for børn i risiko for ordblindhed. Selvom ordblindhed som en vedvarende vanskelighed ikke kan "trænes væk" i den forstand, at den forsvinder helt, kan en tidlig og systematisk indsats i høj grad forebygge de massive læsevanskeligheder og mindske de negative konsekvenser for barnets skolegang og trivsel.

Ofte stillede spørgsmål om ordblindhed og forebyggelse

Her er svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om ordblindhed og muligheden for forebyggelse:

Kan man træne ordblindhed helt væk?

Ordblindhed er en vedvarende vanskelighed, der ikke forsvinder af sig selv. Det er vigtigt at forstå, at træning ikke "kurerer" ordblindhed i den forstand, at den forsvinder fuldstændigt. Dog viser forskning, at tidlig og intensiv træning i fonologisk opmærksomhed kan mindske de store vanskeligheder betydeligt og hjælpe ordblinde børn med at opbygge de nødvendige færdigheder for at lære at læse og skrive mere effektivt. Målet er at reducere omfanget af vanskelighederne og give børnene bedre forudsætninger for at klare sig i skolen og i livet.

Kan man forebygge ordblindhed i børnehaveklassen?

Ja, studier peger på, at det er muligt at forebygge de mest alvorlige læsevanskeligheder, der ofte er forbundet med ordblindhed. Ved at identificere risikobørn tidligt – f.eks. børn med ordblinde forældre – og tilbyde dem målrettet træning i fonologisk opmærksomhed i børnehaveklassen, kan man forbedre deres forudsætninger for læseindlæring markant. Denne forebyggende indsats er vist at være langt mere effektiv end specialundervisning, der iværksættes senere i skoleforløbet, når vanskelighederne allerede er etablerede. Den tidlige træning hjælper børnene med at udvikle en bevidsthed om sproglyd, hvilket er fundamentalt for at knække læsekoden.

Hvad er fonologisk opmærksomhed, og hvorfor er det vigtigt?

Fonologisk opmærksomhed er evnen til at fokusere på sprogets lydlige opbygning, uafhængigt af ordets betydning. Det inkluderer færdigheder som at kunne rime, opdele ord i stavelser og især at kunne identificere og manipulere med enkeltlyde (fonemer) i ord. For eksempel, at vide at 'kat' og 'hat' rimer, eller at ordet 'dansk' bliver til 'dans', hvis man fjerner den sidste lyd. Denne evne er afgørende for læseindlæring, fordi den hjælper børn med at forstå, at bogstaver repræsenterer lyde, og at lyde kan sættes sammen til ord. Uden en veludviklet fonologisk opmærksomhed er det svært for børn at opbygge forbindelse mellem skrift og tale, hvilket er grundlaget for at lære at læse og stave.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Ordblindhed: Kan den trænes væk eller forebygges?, kan du besøge kategorien Kufferter.