Ordblindhed & ADHD: Et Missing Link?

24/10/2025

Rating: 4.89 (14273 votes)

For mange er ordblindhed en kendt udfordring, der påvirker læse- og stavefærdigheder. Men hvad sker der, når ordblindhed ikke står alene? Forskning og erfaringer viser, at der ofte er en dybere og mere kompleks sammenhæng med andre kognitive udfordringer, som kan hæmme læring og udvikling markant. En af de mest markante sammenhænge er den med ADHD – en tilstand kendetegnet ved opmærksomhedsunderskud, hyperaktivitet og impulsivitet. Denne forbindelse er ikke blot en tilfældighed, men en anerkendt synergi, der kræver særlig opmærksomhed for at give den bedst mulige støtte. Netop denne problematik er omdrejningspunktet for et spændende nyt forskningsprojekt, der kigger på neurofeedback som en potentiel løsning.

Er der sammenhæng mellem ordblindhed og ADHD?
Problematikker som opmærksomhedsunderskud og lav kapacitet i arbejdshukommelsen opleves som en væsentlig hindring for ordblindes læring. Ca. 25 pct. af alle ordblinde har ADHD, og man ved, at der er et meget stort sammenfald mellem lav kapacitet i dele af arbejdshukommelsen og ordblindhed.
Indholdsfortegnelse

Forstå Sammenhængen Mellem Ordblindhed og ADHD

Det er en udbredt opfattelse, at ordblindhed primært handler om vanskeligheder med at afkode bogstaver og lyde. Men virkeligheden er ofte mere nuanceret. Lektor og ordblindeunderviser Anne Hvas har i sit daglige arbejde observeret, at der i ordblindeklasser er meget mere end selve ordblindheden, der fylder. Elever kæmper ofte med problematikker som opmærksomhedsunderskud og en lav kapacitet i arbejdshukommelsen. Disse kognitive udfordringer er ikke blot generelle vanskeligheder; de er ofte direkte forbundet med ADHD, en tilstand, der estimeres at påvirke omkring 25 procent af alle ordblinde.

Denne statistik er tankevækkende. Det betyder, at hver fjerde ordblinde elev muligvis også navigerer i en verden med ADHD-relaterede udfordringer, hvilket forstærker de eksisterende vanskeligheder ved læring. Opmærksomhedsunderskud gør det svært at fokusere på undervisningen, at fastholde information og at sortere i sanseindtryk. Dette skaber en konstant kamp for at absorbere nyt materiale og følge med i undervisningen, uanset hvor godt materialet er tilrettelagt for ordblinde.

Sammenfaldet mellem lav kapacitet i dele af arbejdshukommelsen og ordblindhed er også bemærkelsesværdigt stort. Arbejdshukommelsen er vores mentale notesblok – den del af hjernen, der midlertidigt lagrer og manipulerer information, som vi aktivt bruger. Når arbejdshukommelsen er svag, bliver det svært at holde mange informationer i hovedet på én gang, hvilket er essentielt for opgaver som at læse en sætning, forstå dens betydning, huske instruktioner eller udføre komplekse beregninger. Forestil dig at skulle læse en lang sætning, men kun kunne huske de første par ord, når du når slutningen. Dette er en daglig realitet for mange med lav arbejdshukommelseskapacitet, og det udgør en væsentlig hindring for ordblindes læring.

Arbejdshukommelsens Afgørende Rolle i Læring

Arbejdshukommelsen er fundamentet for mange af vores daglige kognitive funktioner, især inden for læring og problemløsning. Når et barn lærer at læse, skal det ikke blot genkende bogstaver og lyde, men også holde dem i tankerne, mens de sættes sammen til ord, og ordene igen sættes sammen til sætninger. Det kræver en effektiv arbejdshukommelse at holde styr på både de individuelle lyde, den syntaks og den overordnede betydning af teksten.

For ordblinde, hvis primære udfordring ligger i den fonologiske bearbejdning, forstærkes problemet, når arbejdshukommelsen samtidig er svækket. Det bliver en dobbeltbyrde, hvor selve afkodningen er besværlig, og evnen til at holde de afkodede informationer fast er begrænset. Dette kan resultere i, at barnet læser et ord, men har glemt det, når det når det næste, eller glemmer den første del af en sætning, når det læser den sidste. Det er som at forsøge at fylde en spand med vand, der har en utæt bund – uanset hvor meget vand man hælder i, forsvinder en del af det, før det kan bruges.

En lav arbejdshukommelseskapacitet påvirker ikke kun læsning og stavning direkte. Den har også konsekvenser for matematik, hvor man skal huske tal og procedurer, for sprogindlæring, hvor nye ord og grammatik skal integreres, og for generel problemløsning. Det kan føre til frustration, lavt selvværd og en følelse af utilstrækkelighed, selvom eleven er intelligent og motiveret. Derfor er det afgørende at finde effektive metoder til at styrke netop denne kognitive funktion for at låse op for ordblinde elevers fulde læringspotentiale.

Neurofeedback: Et Manglende Led i Læringsrejsen?

I lyset af de store udfordringer med opmærksomhedsunderskud og lav arbejdshukommelse, der ofte følger med ordblindhed, er forskere begyndt at kigge på nye, innovative tilgange. En af disse tilgange er neurofeedback, en træningsmetode, der har vundet anerkendelse for sin evne til at modulere hjernens aktivitet. Neurofeedback er en form for biofeedback, hvor man træner hjernen til at regulere sine egne hjernebølger. Gennem sensorer placeret på hovedbunden måles hjernens elektriske aktivitet, og denne information præsenteres for individet i realtid – ofte i form af et computerspil eller en film, der kun fungerer optimalt, når hjernen producerer de ønskede hjernebølgemønstre.

Grundtanken er, at hjernen lærer bedst gennem belønning og gentagelse. Ved at give øjeblikkelig feedback på hjernens aktivitet kan individet ubevidst lære at justere sine hjernebølger for at opnå en mere optimal tilstand. Dette kan for eksempel indebære at øge hjernebølger forbundet med fokus og ro, mens hjernebølger forbundet med distraktion reduceres.

Der findes allerede megen forskning, der viser, at neurofeedback har en gavnlig virkning på opmærksomhedsproblematikker, herunder dem der ses ved ADHD. Studier har demonstreret forbedringer i fokus, koncentration og impulsivitet hos individer, der har gennemgået neurofeedback-træning. Dette er særligt relevant for ordblinde elever, der også kæmper med opmærksomhedsunderskud, da en forbedret evne til at fastholde opmærksomhed direkte kan forbedre deres evne til at følge med i undervisningen og bearbejde information.

Er der sammenhæng mellem ordblindhed og ADHD?
Problematikker som opmærksomhedsunderskud og lav kapacitet i arbejdshukommelsen opleves som en væsentlig hindring for ordblindes læring. Ca. 25 pct. af alle ordblinde har ADHD, og man ved, at der er et meget stort sammenfald mellem lav kapacitet i dele af arbejdshukommelsen og ordblindhed.

Endnu mere lovende er enkelte studier, der viser, at det er muligt at forbedre arbejdshukommelseskapaciteten hos grupper med lav kapacitet gennem neurofeedback. Hvis neurofeedback kan styrke denne centrale kognitive funktion, kan det potentielt fjerne en af de største barrierer for ordblindes læring. Anne Hvas udtrykker håbet om, at neurofeedback kan være netop det 'missing link', som kan forbedre ordblinde elevers forudsætninger for at lære og dermed åbne døre til en mere succesfuld uddannelsesvej.

For at opsummere de overlappende udfordringer, som dette projekt adresserer, kan vi se på følgende tabel:

UdfordringPrimært forbundet med OrdblindhedPrimært forbundet med ADHDOverlappende udfordring
LæsevanskelighederJaKan påvirkes indirekteJa
StavevanskelighederJaKan påvirkes indirekteJa
OpmærksomhedsunderskudMindre direkteJaJa (betydelig hindring for læring)
Lav arbejdshukommelseJaJaJa (stort sammenfald og gensidig forstærkning)

Forskning og Håb for Fremtiden: Projektet bag Neurofeedback

Det ambitiøse forskningsprojekt, der skal undersøge neurofeedbackens potentiale for ordblinde, er et initiativ fra Foreningen Hjernestærk. De har samlet et stærkt tværfagligt team for at sikre projektets videnskabelige integritet og praktiske relevans. Teamet består af Anne Hvas, lektor og erfaren ordblindeunderviser, der bringer sin dybe indsigt i ordblinde elevers udfordringer; Conni Andersen, seniortræner fra EEGTRAINING, der bidrager med ekspertise inden for neurofeedback-metoder; og psykiater Christen Bang-Madsen, hvis viden om neuropsykiatriske tilstande som ADHD er afgørende for at forstå de komplekse sammenhænge.

Projektet er baseret på eksisterende viden om neurofeedbackens virkning på opmærksomhedsproblematikker, men strækker sig videre ved at fokusere specifikt på arbejdshukommelsen og dens betydning for ordblindes læring. Målet er at undersøge, om neurofeedback kan forbedre de kognitive forudsætninger, der er nødvendige for effektiv læsning og stavning, og dermed gøre en reel forskel i hverdagen for ordblinde elever.

Anne Hvas understreger, at der allerede findes forskning, der indikerer en direkte gavnlig virkning af neurofeedback på både læse- og staveevne. Disse resultater giver yderligere optimisme for projektet. Hvis neurofeedback kan styrke de underliggende kognitive funktioner, som opmærksomhed og arbejdshukommelse, og samtidig have en direkte positiv indvirkning på de specifikke læse- og stavefærdigheder, vil det repræsentere et betydeligt fremskridt inden for ordblindeundervisning og -støtte.

Dette forskningsprojekt er mere end blot en akademisk øvelse; det er et konkret forsøg på at finde nye veje til at hjælpe en sårbar gruppe af elever. Ved at kombinere pædagogisk erfaring med neurovidenskabelig indsigt håber projektgruppen at kunne identificere og validere en metode, der kan give ordblinde med ledsagende kognitive udfordringer et bedre udgangspunkt for at trives i uddannelsessystemet og i livet generelt. Det handler om at give dem værktøjer til at overkomme barrierer, der tidligere syntes uoverstigelige.

Hvad Betyder Dette for Ordblinde?

Hvis forskningsprojektet viser positive resultater, kan det have vidtrækkende konsekvenser for ordblinde elever og deres familier. Det vil potentielt åbne døren for en ny, ikke-invasiv interventionsmetode, der kan supplere de eksisterende pædagogiske tilgange. I stedet for udelukkende at fokusere på kompenserende strategier eller direkte læsetræning, kunne neurofeedback tilbyde en måde at styrke de grundlæggende kognitive funktioner, der er forudsætningen for læring.

For elever, der kæmper med både ordblindhed og ADHD-lignende symptomer som opmærksomhedsunderskud og lav arbejdshukommelse, ville en forbedring af disse funktioner være en game-changer. Det kunne betyde mindre frustration, øget selvtillid og en større evne til at engagere sig i undervisningen. En stærkere arbejdshukommelse vil gøre det lettere at huske information, at følge instruktioner og at løse komplekse opgaver. En forbedret opmærksomhed vil gøre det muligt at fastholde fokus i længere tid og at absorbere undervisningsmateriale mere effektivt.

Det er vigtigt at understrege, at neurofeedback ikke ses som en 'kur' mod ordblindhed eller ADHD, men snarere som et redskab til at optimere hjernens funktion og derved forbedre forudsætningerne for læring. Det handler om at give den enkelte elev de bedst mulige betingelser for at udnytte sit fulde potentiale. Succesen med dette projekt kan bane vejen for, at neurofeedback integreres som en anerkendt del af den samlede indsats for ordblinde, hvilket vil give både lærere og forældre nye, effektive værktøjer til at støtte disse elever.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvad er neurofeedback?
Neurofeedback er en træningsmetode, der lærer hjernen at regulere sine egne hjernebølger. Gennem sensorer måles hjerneaktiviteten, og feedback gives i realtid (f.eks. via et computerspil), så individet kan lære at optimere sin hjernefunktion for bedre fokus, ro eller andre ønskede tilstande.
Hvordan kan neurofeedback hjælpe ordblinde?
Neurofeedback har vist sig at kunne forbedre opmærksomhedsproblematikker og i nogle studier også arbejdshukommelseskapacitet. Da mange ordblinde kæmper med netop opmærksomhedsunderskud og lav arbejdshukommelse, håber man, at neurofeedback kan forbedre de kognitive forudsætninger for læsning og stavning, og i nogle tilfælde endda have en direkte effekt på læse- og staveevnen.
Hvem står bag forskningsprojektet?
Forskningsprojektet er et initiativ fra Foreningen Hjernestærk i samarbejde med lektor og ordblindeunderviser Anne Hvas, seniortræner Conni Andersen fra EEGTRAINING og psykiater Christen Bang-Madsen.
Er der en 'kur' mod ordblindhed?
Der findes ikke en 'kur' mod ordblindhed, da det er en neurologisk betinget forskel i hjernens måde at bearbejde sprog på. Forskning som denne fokuserer dog på at finde metoder til at forbedre de kognitive funktioner, der er afgørende for læring, og dermed mindske de udfordringer, ordblindhed medfører, og forbedre livskvaliteten for de berørte.
Hvad er sammenhængen mellem ordblindhed og ADHD?
Der er et betydeligt overlap mellem ordblindhed og ADHD; ca. 25% af alle ordblinde har også ADHD. Dette betyder, at mange ordblinde udover deres læsevanskeligheder også kæmper med opmærksomhedsunderskud og en lav kapacitet i arbejdshukommelsen, hvilket yderligere hæmmer deres læring.

Projektet om neurofeedback og ordblindhed er et lyspunkt for mange. Det repræsenterer et videnskabeligt funderet håb om, at vi i fremtiden kan tilbyde endnu mere målrettet og effektiv støtte til ordblinde elever, især dem der også oplever udfordringer med opmærksomhed og arbejdshukommelse. Ved at forstå og adressere de underliggende kognitive processer kan vi forhåbentlig bane vejen for en lysere og mere succesfuld læringsrejse for alle.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Ordblindhed & ADHD: Et Missing Link?, kan du besøge kategorien Kufferter.

Go up